Bliv klogere på din krop og sundhed med afsæt i din fødselsdato

Jeg har i mange år arbejdet på at blive sund og hel indefra og ud ved at ære og nære min krops behov, og jeg har også udviklet en intuitiv evne til at mærke ind i mine kunders individuelle behov.

Når vi spiser, bevæger os og lever efter vores individuelle behov, kan vi genskabe den naturlige balance i kroppen, som er essentiel for at skabe flow og frihed i vores krop såvel som i vores liv.

Ingen af os er ens, men alligevel har jeg igennem årene som hjælper for andre opdaget visse lighedstræk imellem mine forskellige kunder. 

Som numerolog arbejder jeg nu også med mine kunder med afsæt i deres fødselsdato, og jeg har efterhånden fået en forståelse for, hvordan visse ting ift krop og sundhed går igen med grundenergierne fra 1 til 9.

Jeg har lavet en lille oversigt, som du kan bruge til at afkode, hvordan du kan spise og bevæge dig i bedre balance indefra og ud med afsæt i din fødselsdato. Du kan overføre disse indsigter til andre områder af dit liv. 

Din grundenergi er din fødselsdato, men dén måned og det årstal, du er født fortæller også noget om, hvordan du kan skabe indre og ydre flow

Til dig, som er født den 1., 10., 19., eller 28.
– eller i 1. eller 10. måned eller et tilsvarende årstal, ex. 1972 (=19/1)

VITALITET, LYS OG FRIHED er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad der vækker denne følelse i dig, eksempelvis sol, varme, lys, mad og drikke fyldt af liv og næring samt fri, nærende og vitaliserende bevægelse, frem for hård, mekanisk, drænende og begrænsende træning

Tallet 1 er en MASKULIN ‘leder-energi’, som også handler om, at du skal lære din egen identitet og indre ledestjerne at kende. Hertil hører læren om at tage lederskab for at skabe det liv, der føles allermest frihedsskabende og energigivende for dig, fremfor at begrænse dig selv med kontrol, regler, restriktioner osv. ift. kost og bevægelse.

Du må ex. meget gerne lave hård fysisk træning, hvis det føles energiskabende for dig, men du skal slippe dig selv fri i at gøre det på en måde, der vitaliserer dig og din krop.

 

 

Til dig, som er født den 2., 11., 20., eller 29.
– eller i 2. eller 11. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1973 (=20/2)

INDFØLING, HARMONI og NYDELSE er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter relationer, omgivelser, mad og bevægelse, som giver dig nydelse og samtidig balancerer og harmoniserer dit sensitive nerve- og organsystem samt din krop og dig helt ind på celleplan. Du skal gå uden om ‘støj’, ekstremer, modpoler og dulmeri.

Tallet 2 er en FEMININ sensitiv energi, som også handler om, at du skal lære at ære og nære dine egne følelser og behov frem for at dulme dem. Du er rigtig god til at mærke andre, men du kan have en tendens til at please andre og tilsidesætte dig selv, så du slipper for at mærke dig selv og alle dine fine følelser og din særlige indfølingsevne.

Du må ex. meget gerne hjælpe og løfte andre, så længe det ikke bliver på bekostning af dig og dine behov, og du skal øve dig i at spise, bevæge dig og leve med nydelse.

 

 

Til dig, som er født den 3., 12., 21., eller 30.
– eller i 3., eller 12. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1974 (=21/3)

VÆKST, MÅDEHOLD og SJOV er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad der føles sjovt og vækstende eller resultat skabende for dig, men uden at du overhører dig selv og din krop, hvilket du har tendens til, fordi du samtidig er resultatorienteret ud fra din logiske intelligens og ikke fra et kropsbevidst plan.

Tallet 3 er en MASKULIN ‘drive’ energi, som handler om, at du skal lære at lytte til din krops indre GPS frem for din knold. Du skal lære at integrere din krop som en del af din måde at være i verden på, så du kan skabe de resultater i din krop, dine relationer, din karriere og dit liv, som du drives af – på en sjov og ikke pligt betonet måde.

Du må ex. meget gerne gå efter mad af kvalitet frem for kvantitet og dyrke bevægelse, der både udfordrer din knold og krop på en sjov og effektiv måde.

Til dig, som er født den 4., 13., 22., eller 31.
– eller i 4. måned eller et tilsvarende årstal, ex. 1975 (=13/4)

INNOVATION, ALTERNATIVER, IMPULSIVITET er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad der naturligt stimulerer dig og din krop på en innovativ, impulsiv og alternativ måde, fremfor kedelige standarder og/eller hvad du plejer. Undgå naturlige/ for meget stimuli fra mad/drikke, træning, medier og socialt samvær + røget mad.

Tallet 4 er en MASKULIN energi, som også handler om, at du skal lære at slippe dig selv fri i din anderledes tilgang til krop, sundhed og livet og dit behov for at være sammen med andre på samme frekvens som dig og måske skabe din helt egen Crowd. Alene opladning og vand i alle afskygninger er dit livs eliksir.

Du skal lære at finde og gå lige præcis din vej til sundhed, healing og et liv i flow, som aldrig kan følge andres standarder, uanset hvor gerne du vil passe ind i fællesskabet.

Til dig, som er født den 5., 14., eller 23.
– eller i 5. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1976 (=14/5)

VIDEN, BEVÆGELSE, SPONTANITET er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad der understøtter dit videbegær og din hang til at ‘go with the flow’ i alle sammenhænge i livet. Dit aktivitetsniveau er højt, men dit nervesystem er sart, og du har brug for at ære og nære dine basale behov, især efter søvn, mad og bevægelse.

Tallet 5 er den eneste grundenergi, som både er MASKULIN og FEMININ, og min erfaring er, at du med denne energi virkelig skal finde balancen imellem det feminine og det maskuline både ift. fysisk udfoldelse, dvs. ex. hårdere puls træning og intuitiv, holistisk orienteret bevægelse, mellem væren og gøren, søvn/hvile og syre-base mad.

Du skal lære at ‘flowe’ igennem livet og navigere frit imellem hvornår du er i hovedet og i kroppen og finde ro i begge dele frem for hele tiden at være på vej videre.

Til dig, som er født den 6., 15., eller 24.
– eller i 6. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1977 (=15/6)

KVALITET, SANSELIGHED, TRYGHED er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad der ærer og nærer din sans for kvalitet og er ‘let fordøjeligt’ for dine sanser og/eller giver dig tryghed og ro for dine sanser, hvad enten det handler om at skabe et måltid, bevæge dig på en bestemt måde i nærende omgivelser, osv.

Tallet 6 er den FEMININE Venus energi, som søger og giver kærlighed, nydelse, magelighed, hygge, nærvær, omsorg, sikkerhed, tryghed og loyalitet, men som skal lære at mærke egne grænser og at handle på dét, du mærker for ikke at overskride dine egne grænser eller lade andre gøre det, ex. med mad, sex, fysisk udfoldelse.

Du skal tage vare på dit hjerte uden hverken at lukke det helt eller lade det stå på vidt gab. Hold fokus på selvomsorg og -kærlighed og naviger herfra i dine relationer.

Til dig, som er født den 7., 16., eller 25.
– eller i 7. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1978 (=16/7)

EVENTYR, INTUITION, FORDYBELSE er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du gå efter alt, hvad du intuitivt føler dig kaldet til at fordybe dig i og som connecter dig med din indre magiker og opløfter dig helt dybt i din sarte sjæl, som du skal lære at anerkende og eje som en gave fremfor at forsøge at bekæmpe og flygte fra.

Tallet 7 er en FEMININ og den sarteste energi, og kunsten for dig er at deale med din sarthed og passe på dig selv ved at spise, bevæge dig og være i verden fra din skarpe intuition, som du skal øve dig i at lytte til at stå ved i relationen til dig selv og din krop – og derved også i relationen til dine nære, som ikke altid mærker det samme som dig,

Du kan være selvudslettende og have trang til at flygte fra din sjæls kalden -din indre stemme, men det er samtidig din største gave ift. din krop, sundhed og flow i livet.

Til dig, som er født den 8., 17., eller 26.
– eller i 8. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1979 (=17/8)

STABILITET, ANSVAR, REALISME er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du tage ansvar for at gå efter alt, hvad der understøtter dit behov for stabilitet, men du skal være realistisk ift. hvad du kan og skal leve op til i praksis, idet du let kan komme til at være meget stringent, selvdestruktiv og ensidig i din tilgang til krop og sundhed.

Tallet 8 er en FEMININ og rigtig Moder Jord energi, men du skal lære at leve i harmoni med dit helt lavpraktiske, egenrådige overlevelsesinstinkt og dit holistiske, solidariske og universelle verdensbillede for at skabe flow i din krop og dit liv. Hvis du stagnerer i den ene eller anden ‘del af dit 8-tal’, skaber du stagnation i dine led, ex. gigt.

8-tallerne skal i praksis blive eksperten, der går vejen fra kaos til klarhed og forener ex. det fysiske og det universelle, symptombehandling og årsagsbehandling, etc.

Til dig, som er født den 9., 18., eller 27.
– eller i 9. måned eller et tilsvarene årstal, ex. 1980 (=18/9)

HANDLING, POWER OG PRODUKTIVITET er essentielt for flow i din krop og dit liv.

Hvis du overfører dette til, hvordan du behandler og bruger din krop, så skal du hive din power hjem på at handle på alt dét, som kan føre dig fra a til b lige nu og her, det vil sige spis, når du er sulten og giv den bare gas med træning, bevægelse, motion, som rykker på din puls, din følelse af indre power, osv. men husk også at slappe af.

Tallet 9 er en MASKULIN og meget powerfuld energi, som skal lære dig at bruge din power konstruktivt både i relationen til dig selv, din krop og din omverden. Hvis du eksempelvis ‘overhandler’ og glemmer at lade op eller ‘underhandler’ og i stedet giver din power væk til andre, så ophober du indestængt vrede, som æder dig op.

Dit tema om power, handling og produktivitet handler også om at give plads til din spiritualitet frem for at være fordømmende overfor dig selv eller andre Spirituellaer.

Er du klar til at få et kærligt løft?

Jeg vil elske at hjælpe dig med at skabe mere flow i din krop og dit liv.

Kunderne siger

“Jeg har svært ved at sætte præcise ord på, men det Elenor gør, virker bare. Jeg kom til hende meget fustreret over en arbejdssituation, men hun spottede straks, at det handlede om noget helt andet. Hun er utrolig omsorgsfuld og ærlig, kombinationen af de to ting gjorde at jeg hurtig åbnede op og med ét landede dybe erkendelser.
Den måde Elenor kombinerer krop og sind på er meget unik, og det efterfølgende resultat taler for sig selv: Jeg reagerer helt anderledes i de situationer, som før var mine svagheder, jeg står stærkere i mig selv og jeg kan mærke mig selv, mine ønsker og længsler meget bedre – og kan begynde at handle på dem.
Det er virkelig vildt!” Danser, underviser og coach Isabel Rodrigues

“Du giver lige hvad jeg har søgt – at det handler om kroppen og det “ægte” og ikke alle de fine ord.
Jeg skal bare tænke på Helates for at komme mere ned i kroppen.
Tænk, at så få relativt simple øvelser kan være så effektive og healende.
En af de største gaver er, at du ser igennem mig.
Rummet du leder er meget trygt. Jeg har det med at have svært med at smide kontrollen.” Elisa fra Hillerød

Hvis du har blokeringer eller følelsen af igen og igen ‘at banke hovedet mod muren’, så skal du lade Elenor hjælpe dig.
Det gør jeg, hver gang jeg mærker jeg er ‘stucked’. Hun er umanerlig dygtig til at spotte ind i alt det, som stopper dig, ved at aflæse din krop.
Efter en tur forbi Elenor føler du dig MEGET lettere og mere hjemme i dig og din krop, og så får du altid noget med hjem at arbejde videre med.
Som en ekstra bonus er Elenor super skøn, ærlig og utrolig dejlig at være sammen med.”
Mentor for Mønster-brydere Camilla Schou, www.camillascou.dk

“Elenor ser MIG – hele mig og tillader, at jeg er mig med min vej og mine oplevelser her i livet.

Jeg elsker din tilgang til kroppen, numerologien, livet og verdenen.

Uden din hjælp ville jeg stadig ikke kunne mærke mit autentiske jeg og sætte ord på dét, jeg drømmer om at få mere af i mit liv.” Anonym feedback

Gave til dig: Video guiden til at detoxe din krop og få flow i dit liv

Jeg har lavet en video guide til dig, der er nysgerrig på sammenhængen imellem dine kropslige, mentale og følelsesmæssige blokeringer og gerne vil lære at slippe dig selv fri i din krop og dit liv med Helates.